2

Bestilling

 

Før afrejse

Før afrejse på din safari, er det en god ide at gøre dig nogle overvejelser hjemmefra, så du ved hvilke monteringsmuligheder der findes vedrørende dine jagttrofæer. Vi har vores eget ordre-skema, som det opfordres til, at du udskriver og tager med på din safari.

 

Efter endt safari:

Når safarien er slut og inden hjemrejse, bedes du udfylde dit medbragte ordre-skema. På skemaet noteres, hvorledes du ønsker dine jagttrofæer monteret. Når trofæerne afhentes af os ude hos outfitteren, tager vi samtidig dit udfyldte ordre-skema med, så monteringsarbejdet af dine jagt-trofæer hurtigst muligt kan igangsættes.

Alternativt kan du printe ordre-skemaet når du er kommet hjem fra safarien. Herefter udfylder du skemaet og sender det scannet til os på vores email.

 

Ordre-skema

Ordre-skemaet er opbygget således, at man øverst udfylder alle sine kontaktoplysninger.

Til venstre i skemaet udfyldes, hvad det er for en vildtart der er skudt, og til højre for dette felt afkrydses, hvordan trofæet ønskes monteret.

Hvis der er ønske om en special-montering, som ikke fremgår af vores liste, så er der i skemaet et felt der hedder “special-ordre”. Her skriver man med sine egne ord, hvordan man ønsker monteringen udført.

I ordre-skemaet er der indsat en udførlig illustrations-oversigt over de forskellige monteringsmuligheder som vi tilbyder. Ligeledes er der til ordre-skemaet indsat et udfyldt ordreskema, så det fremgår hvorledes skemaet skal udfyldes.

 

Bestilling/ Igangsætning af monteringsarbejdet.

For at bekræfte bestillingen af monteringsarbejdet, underskrives ordre-skemaet øverst, hvor der står “kundens underskrift”.

For at påbegynde monteringen af dine jagttrofæer, forudsætter det et indbetalt depositum på 50 procent af den totale pris for konservatorarbejdet. Læs mere om dette under vores afsnit “Betingelser” som findes under hovedmenuen “Priser”.

 

1Download ordre-skema

1Download betingelser